Hvad betyder Agentorkestrering?
Agentorkestrering er koordineringen omkring et agentforløb. Den omfatter rækkefølge, routing, parallelle opgaver, adgang til værktøjer, ventetilstande og samling af resultater. Orkestreringen kan være almindelig kode, en graf af trin eller en kombination, hvor en model vælger mellem tilladte muligheder.
Den skal gøre forløbet forståeligt og genoptageligt. Når en opgave er gået i stå, skal det være muligt at se, hvilket trin der mangler, hvem der ejer det, og hvilke handlinger der allerede er gennemført. En samlet chatlog er sjældent en tilstrækkelig beskrivelse af denne tilstand.
Fra input til kontrolleret rute
Et routingtrin kan sende en henvendelse til enten produktvejledning, fakturaafklaring eller en medarbejder. Hver rute bør have egne inputkrav og afslutningskriterier. Hvis klassifikationen er usikker, skal systemet have en eksplicit vej til afklaring. Ellers bliver den første usikre beslutning grundlag for alle senere trin.
Afhængigheder afgør rækkefølgen. To dokumenter kan analyseres parallelt, mens et tilbudsudkast må vente på begge analyser. Orkestreringen skal håndtere, at kun den ene gren lykkes, uden at præsentere et delvist resultat som fuldstændigt.
Fejlveje er en del af arbejdsgangen
Skeln mellem midlertidige tekniske fejl, manglende brugeroplysninger og faglig uenighed. Et netværksproblem kan måske genforsøges. Et ukendt kundenummer kræver afklaring. En uenighed mellem to kilder skal stå synligt. Disse situationer bør ikke ende i samme generiske fejlbesked. Et godt design viser både, hvad der er udført, og hvad der endnu kræver en beslutning, så en medarbejder kan fortsætte uden at starte hele opgaven forfra.
Et eksempel fra praksis
En rådgiver ønsker at omsætte en ny kundeforespørgsel til et internt projektoplæg. Orkestreringen læser forespørgslen, kontrollerer obligatoriske oplysninger og lader separate trin undersøge integrationer og datakilder. Først derefter samles et udkast. Mangler en beskrivelse af de nuværende systemer, markeres oplægget som uafklaret. Det bliver ikke sendt automatisk. En test kan afbryde integrationsopslaget og undersøge, om systemet bevarer resten af arbejdet og viser den rigtige næste handling.
Typiske faldgruber
- At skjule routingregler i lange instruktioner, som ingen kan vedligeholde.
- At genkøre allerede gennemførte eksterne handlinger efter en fejl.
- At samle parallelle delresultater uden at kontrollere, om alle nødvendige grene er færdige.
Det skal I afklare
- Tegn normal rute, afklaringsrute og fejlvej.
- Gem stabile opgave-ID'er og status for hvert betydende trin.
- Gør det tydeligt, hvem der kan genoptage eller stoppe forløbet.
Spørgsmål og svar
Er orkestrering det samme som en agent?
Nej. Agenten vælger eller udfører handlinger. Orkestreringen organiserer forløbet omkring den og kan også styre helt almindelige, regelbaserede trin uden en model.
Skal alle beslutninger træffes af AI?
Nej. Kendte afhængigheder, adgangsregler og godkendelseskrav er ofte lettere at håndhæve i kode. Modellen kan bruges dér, hvor input kræver fortolkning eller en fleksibel plan.
Kilder og videre læsning
De tekniske begreber bygger på nedenstående kilder. Eksemplerne er illustrative og viser, hvordan I kan arbejde med emnet.
- LangGraph: Graph API ↗Tilstand, noder og betingede overgange.
- LangGraph: Thinking in LangGraph ↗Opdeling af en arbejdsgang i trin, fejlveje og kontrolpunkter.