Hvad betyder AI-forordningen?
AI-forordningen er EU’s regelsæt om kunstig intelligens. Det arbejder blandt andet med forbudte anvendelser, højrisikosystemer, transparens og modeller til almen brug. For en virksomhed er første opgave at beskrive, hvad dens system gør, hvem det påvirker, og hvilken rolle virksomheden har i værdikæden.
Kontrolleret 7. september 2026: Forordning (EU) 2026/1744 har ændret dele af regelsættet. Kommissionen oplyser, at Omnibus-ændringen trådte i kraft 27. juli 2026, og at højrisikoregler for bilag III følger 2. december 2027, mens den relevante produktkategori i bilag I følger 2. august 2028. Andre bestemmelser har egne anvendelsesdatoer.
En enkelt generel augustdato er derfor ikke et forsvarligt beslutningsgrundlag. Brug den aktuelle lovtekst og tidsplan til den konkrete anvendelse. AI-forordningen erstatter heller ikke eksempelvis databeskyttelsesregler eller regler for de produkter og sektorer, hvor løsningen bruges.
Skeln mellem system, model og virksomhedens rolle
En model er en teknisk komponent, mens et system samler modellen med input, brugerflade, data og handlinger til et formål. En virksomhed kan købe en model via en API og samtidig udvikle et system omkring den. Det er ikke tilstrækkeligt at pege på leverandørens produktnavn for at afgøre egne pligter. Beskriv også, om virksomheden ændrer systemets formål, markedsfører det eller blot anvender det inden for leverandørens instruktioner.
Lav en konkret vurderingsmappe
Saml formålsbeskrivelse, berørte personer, leverandørinformation, datakilder og beslutninger, som systemet påvirker. Notér, hvilke bestemmelser der er relevante, deres aktuelle datoer og ansvarlige personer. Hold juridiske krav adskilt fra interne kvalitetskrav, så begge dele bliver tydelige. Ved tvivl om eksempelvis højrisiko eller væsentlige ændringer bør en kompetent vurdering tage udgangspunkt i denne dokumentation frem for i en løs beskrivelse af en chatbot.
Et eksempel fra praksis
Illustrativt eksempel: Et uddannelseshus ønsker både en assistent, der finder kursusbeskrivelser, og et værktøj, der vurderer ansøgeres adgang. De to anvendelser kan bruge samme grundmodel, men påvirker mennesker på meget forskellige måder. Organisationen beskriver dem derfor særskilt og undersøger regler, rolle og tidsplan for hver. Informationsassistentens godkendelse bliver ikke automatisk genbrugt som grundlag for værktøjet til adgangsvurdering.
Typiske faldgruber
- At genbruge en forældet tidsplan fra før juli 2026.
- At klassificere hele virksomheden ud fra én model eller én samlet risikofarve.
- At betragte leverandørens generelle complianceudsagn som vurdering af jeres anvendelse.
Det skal I afklare
- Beskriv systemets formål, rolle og berørte personer.
- Kontrollér aktuelle lovændringer og relevante anvendelsesdatoer.
- Gem begrundelser, ansvar og ændringer i en beslutningslog.
Spørgsmål og svar
Er alle chatbots højrisiko?
Nej. Den konkrete anvendelse og lovens kriterier er afgørende. Samme samtaleflade kan understøtte både almindelig informationssøgning og beslutninger med langt større konsekvenser.
Betyder en senere højrisikofrist, at vi kan vente med alt?
Nej. Andre bestemmelser og anden lovgivning kan allerede gælde. Desuden kræver dokumentation, test og organisatorisk forberedelse tid, uanset den enkelte frist.
Kilder og videre læsning
De tekniske begreber bygger på nedenstående kilder. Eksemplerne er illustrative og viser, hvordan I kan arbejde med emnet.
- EU-Kommissionen: AI Act og aktuel tidsplan ↗Primærkilde gennemgået 7. september 2026.
- EUR-Lex: Ændringsforordning (EU) 2026/1744 ↗Primærkilde gennemgået 7. september 2026.
- EU-Kommissionen: AI Omnibus enters into force ↗Primærkilde gennemgået 7. september 2026.