Hvad betyder Agentplanlægning?
Agentplanlægning er processen, hvor en agent organiserer sit arbejde mod et mål. Planen kan angive delopgaver, afhængigheder, kilder, værktøjer og kontrolpunkter. Den er et arbejdsredskab, som hjælper systemet med at vælge næste skridt, ikke et bevis for, at opgaven kan eller vil blive løst.
En plan kan være fastlagt i kode, foreslået af modellen eller være en blanding. Det vigtige er, at den passer til de oplysninger og rettigheder, der faktisk findes. En model kan ellers skrive en overbevisende plan med trin, som den ikke har adgang til at udføre.
Planlæg efter beviser og afhængigheder
Begynd med et konkret slutresultat. Et mål som “undersøg leverandøren” er åbent; “sammenlign de leverede sikkerhedssvar mod disse fem krav” giver et klarere arbejdsrum. Dernæst kan agenten skelne mellem uafhængige undersøgelser og trin, der kræver et tidligere resultat.
Markér, hvilke oplysninger der mangler, og hvilke antagelser der endnu ikke er bekræftet. En plan bør kunne revideres, når et værktøj viser, at data ikke findes. Den må ikke omskrive manglende dokumentation til en sikker konklusion blot for at kunne sætte flueben ved alle trin.
Hold planen adskilt fra gennemførelsen
Gem status som planlagt, påbegyndt, færdig eller blokeret og knyt færdige trin til et observerbart resultat. Hvis en agent skal sammenligne tre dokumenter, kan en kontrol undersøge, om alle tre faktisk blev læst og indgik i sammenligningen. Lange planer bør ikke have flere detaljer, end systemet kan vedligeholde. Ved små opgaver kan en enkel tjekliste være mere stabil end en omfattende plan, der hele tiden forældes.
Et eksempel fra praksis
En virksomhed vil undersøge mulighederne for at forbinde et ERP-system med en webshop. Agentens plan kan være at identificere datatyper, læse de leverede API-beskrivelser, kortlægge fejlveje og samle spørgsmål til systemejerne. Hvis adgang til API-dokumentationen mangler, stopper dette spor og markeres som uafklaret. Agenten kan stadig beskrive kendte behov, men må ikke fremstille integrationens muligheder som verificerede. Testen kontrollerer, at manglen forbliver synlig i slutoplægget.
Typiske faldgruber
- At regne et planlagt trin som gennemført, fordi det står i et pænt skema.
- At lade en detaljeret plan skjule ubekræftede antagelser.
- At fortsætte efter samme metode, selv om nye oplysninger har gjort den uegnet.
Det skal I afklare
- Beskriv et konkret slutresultat og tilgængelige værktøjer.
- Markér afhængigheder, antagelser og nødvendige afklaringer.
- Knyt afsluttede trin til faktiske artefakter eller observerede resultater.
Spørgsmål og svar
Skal agenten vise hele sin interne ræsonnering?
Nej. En brugbar arbejdsplan kan vise trin, status, kilder og begrundede valg uden at gengive intern ræsonnering. Brugeren har især behov for at kunne vurdere fremdrift og resultat.
Hvor ofte bør planen ændres?
Når nye oplysninger ændrer næste handling, afhængigheder eller slutmål. Rutinemæssig omskrivning uden ny viden giver ikke nødvendigvis mere kontrol og kan gøre historikken sværere at følge.
Kilder og videre læsning
De tekniske begreber bygger på nedenstående kilder. Eksemplerne er illustrative og viser, hvordan I kan arbejde med emnet.
- CoALA: Cognitive Architectures for Language Agents ↗Hukommelse, handlingsrum og beslutningsproces i sprogagenter.
- Anthropic: Context engineering for agents ↗Strukturerede noter og relevant kontekst i længere opgaver.